|
NYHEDSARKIV
09.10.2007 - Turneringskamp mod Espergærde For tredie gang i træk, måtte FC Jonstrup se sig slået i sidste minut, denne gang 1 - 2. Kampen var lige så tæt som de to foregående og med lidt held havde FC Jonstrup scoret vundet. Simon stod igen en flot kamp, det er snart svært for trænerne at finde 'førstemålmanden'.. Jesper ramte stolpen i sidste minut, men Espergærde løb der efter ned og scorede sejrsmålet kort før sidste fløjt. Øv, de var bedre på dagen, men FC Jonstrup kunne godt have vundet.
Spiloppen gik til Tobias, som ydede en flot indsats i samme stil som Jesper dagen før!
08.10.2007 - Turneringskamp mod Helsingør IF Kampen mod Helsingør IF blev desværre tabt med 2 - 4, efter FC Jonstrup var uheldige på tre af deres mål, som målmanden ikke kunne forhindre, bla. gik et mål ind fordi han fik solen i øjnene .. Der blev kæmpet for fuld gas da stillingen var 2 - 3, men bolden ville bare ikke ind og Helsingør udnyttede en af deres mange chancer i sidste minut til at score til 2 - 4. Matthias ramte overliggeren og Malthe ramte stolpen, målet må være blevet større efter sidste skudtræning.....
Spiloppen gik til Jesper for en flot indsats med mange flotte tacklinger, gode afleveringer, fight og god brug af skulderen !
19.09.2007 - Turneringskamp mod Birkerød IF Det blev en lidt forvirret start på kampen, da det viste sig at der var tre hold som skulle spille på to baner, mere eller mindre samtidigt. Tobias, Sebastian, Jesper og Malthe hjalp holdet som manglede spillere. Birkerød lagde hårdt ud og kom foran med tre mål. Det lykkedes dog Jonstrup at få tre mål i nettet i første halvleg. Da kampen stod 6-3 til Birkerød, havde vi ifølge reglerne ret til at få en mand mere på banen. Men der var desværre ingen spillere at tage af, da '97'erne spillede kamp samtidigt med '96'erne. På trods af det, samt lidt haltende motovation på holdet, lykkedes det alligevel Jonstrup at score tre mål, ligesom Birkerød, i anden halvleg. Kampen endte 9-6 til Birkerød IF. Spiloppen gik til Jakob, som gjorde en god indsats, når han rigtigt var på.
14.09.2007 - Turneringskamp mod BSV
05.09.2007 - Turneringskamp mod Ølstykke YES. Endelig fik FC Jonstrup udbytte af det flotte spil de har vist de seneste kampe. Efter en lige første halvleg hvor de to hold var meget lige og havde spil og chancer til mange mål, kunne FC Jonstrup gå til pause med en 5-2 føring. Denne aften lykkedes det at få bolden over stregen, selvom Ølstykke havde en rigtig god målmand. De mange chancer FC Jonstrup skaber i kampene, blev i aften omsat til mål. De 4 97ere som var med kæmpede næsten lige så meget dom 96erne og holdet havde en god balance mellem fight og flot fodboldspil. Anden halvleg kom FC Jonstrup til rigtig mange afslutninger og kampen endte 10-3 til FC Jonstrup. Spiloppen gik fortjent til Jesper, som leverede en meget flot fodboldforståelse, men langskud, tacklinger, flotte afleveringer, og ikke mindst både flot midtbane spil i første halvleg og forsvarsspil med køligt overblik i anden halvleg.
30.08.2007 - Turneringskamp på KBK Dagens kamp blev noget af en gyser. Desværre blev vi ramt af nogle sene afbud, så vi kom for sent afsted med kun 7 spillere. Den stressede start kostede da også et mål efter 1 minuts spil, men bagud 1-0 mod 10 KBK spillere kæmpede FC Jonstrup i vanlig stil. FC Jonstrup skabte en del målschancer, dog uden at få bolden over stregen og KBK blev hold fra scoring, så halvlegsstillingen var 1-0 - og FC Jonstrup spillerne var meget trætte da de kom ud for at få en tår vand. Trænerne troede ikke spillerne kunne holde til det i 2. halvleg, men gutterne viste igen flot moral og kampvilje og var KLART det bedste hold på banen i 2. halvleg. Igen blev der skabt målchancer og endelig kom udligningen efter Jakob kvikt havde opfanget en bold KBK's målmand ikke kunne holde. Stillingen hold til kort før tid, hvor KBK fik et heldigt (selv-)mål. Selv om FC Jonstrup kæmpede til det sidste kom der ikke flere scoringer, så desværre endte kampen 2-1 til KBK. Spiloppen gik til Matthias, for flot overblik i spillet, for en fornæm præstation som holdspiller og et løbearbejde så man ikke kunne se det var hans 3. kamp på en uge, samt flotte velovervejde afleveringer til sin medspillere.
28.08.2007 - Turneringskamp mod Gadevang IF FC Jonstrup stillede med 7 spillere og Matthias, Malthe og Tobias fra årgang '97 stillede op som udskiftere. '97'erne spillede med i umiddelbart forlængelse af deres egen hjemmekamp - konditionen fejler ikke noget :-). FC Jonstrup spillede en meget flot og underholdende 1. halvleg og spillede lige op med Gadevang. Gadevang havde mange chancer helt tæt på FC Jonstrups mål, men forsvaret sværmede om Gadevangs spilere og Samuel på mål reagerede hurtigt på angrebene. Meget flot og intenst forsvarsspil. I 2. halvleg lykkedes det ikke rigtigt for FC Jonstrup, som havde flere gode chancer, men uden at få bolden i kassen. Derimod var Gadevang mere heldige og slap flere gange igennem forsvaret. Kampen endte 8-2 til Gadevang. Spiloppen gik til Samuel for rigtig flot målmandsspil og nogle kanon redninger som krævede hurtige reflekser.
24.08.2007 - Turneringskamp mod Lyngby. Dagens kamp kunne godt få nerverne frem hos vores hold, for sidste gang slog Lyngby os 24-0! Men kampånden var stor hos Jonstrup, og vi fik da også dat første mål. Derefter gav Lyngby den alt hvad de havde, og ved halvlegen stod den 9-2 til modstanderne. Kampen endte 14-9 til Lyngby, men Jonstrup tog alligevel hjem med en slags sejrsfornemmelse i maven - der var kamp-og holdånd hele vejen igennem, og selvom vi tabte, følte vi at 2. halvleg var vores. Godt spillet drenge! Spiloppen gik til Jakob som nok spillede sin flotteste kamp nogensinde - tillykke! Vi kom i øvrigt lidt for sent til kampen, for vi ventede på to spillere. De havde ikke meldt afbud, men dukkede aldrig op. Ærgerligt for de andre spillere og trænere der stod klar og ventede......
U10 28.09.2007 - Turneringskamp mod Vapnagård Spænding fredag aften ? Det var der ufatteligt meget af på Vapnagårds bane da kampen mod FC Jonstrup blev spillet. To meget lige hold gav tilskuerne en kæmpe oplevelse og spillerne så ud til, at have en rigtig god kamp. Der var masser af flot fodboldspil, men mest af alt en kæmpe fighterindsats, hvor alle kæmpede alt hvad de kunne. Vapnagård lagde bedst ud og havde en del gode chancer, som Simon i målet tog sig af, men det var FC Jonstrup som kom på 2 - 0 i løbet af 1. halvleg. Mod slutningen fik Vapnagård et mål og i dommerens overtid fik de et til, lidt heldigt, så stillingen ved halvleg var 2 - 2 og kampen var meget lige. Anden halvleg skulle vise sig, at blive helt lige med masser af chancer til begge hold. FC Jonstrup kom bagud 2 - 3, men fik flot kæmpet sig ind i kampen med udligning til 3 - 3 fem minitter før tid. Kampen bølgede frem og tilbage og FC Jonstrup havde chancer for at afgøre kampen, men ind ville bolden ikke. Da der var spillet et minut's ekstratid kom en løs bold ind i FC Jonstrups felt og på en eller anden måde gik den i mål, så vi tabte 3 - 4. Surt, for det var en meget lige kamp som vi lige så godt kunne have vundet, men drengene tog flot med en så stor skuffelse og de er klar til at gå til den ved næste kamp. Spiloppen gik til Sebastian for, efter en lidt langsom start, at kæmpe sig ind i kampen og gå foran med et godt eksempel på flot fightervilje, blandt andet kæmpede han for, at vinde bolden tilbage når han tabte den, det er den rigtige indstilling.
19.09.2007 - Turneringskamp mod Allerød Fodbold Klub 2 Kampen startede i silende regn. Der var chancer for begge hold, men ingen scoringer før midt i 1. halvleg, hvor FC Jonstrup scorede et flot hovedstødsmål til 1-0. Kort efter lykkedes det igen for FC Jonstrup med et flot langskud som snød målmanden og bolden hoppede over ham. FC Jonstrup gik til halvleg med en føring på 2-1. I anden halvleg styrede FC Jonstrup slagets gang og FC Jonstrup sejrede overlegent med et resultat på 6-1. Spilloppen gik Jens som virkelig gik til den med tacklinger og bolderobringer i denne kamp.
18.09.2007 - Turneringskamp mod Hørsholm IK Kampen startede i øsende regnvejr, men spillerne lod sig ikke mærke af det. Da de først var blevet våde, gik de frisk til sagen og spillede en flot 1. halvleg. Der var meget flot fodboldspil fra FC Jonstrup, som igen skabte mange chancer, denne gang med både skud på overliggeren og stolpen, samt et par skud Hørsholm fik reddet på stregen. Men heldet tilsmilede FC Jonstrup og de kunne fortjent gå til pausen med en 3 - 0 føring, som virkede meget sikker. Men efter pausen gik gassen lidt af FC Jonstrup (var de for sikre på at vinde ..) og Hørsholm IK overtog spillet og kom til mange chancer, hvilket resulterede i at stillingen midt i 2. halvleg pludselig var 3 - 2. FC Jonstrup'erne virkede trætte (mange havde også gået rundt på Frilandsmuseet det meste af dagen) men de kæmpede hårdt for, at holde de 3 - 2 og efter tilskuerne havde været igennem mange spændende afslutningsminutter, kunne FC Jonstrup glæde sig over en 3 - 2 sejr. Spiloppen gik fortjent til Simon, som stod på mål ! Det gjorde han fantastisk godt, med mange flotte redninger. Han var også modig og turde kaste sig ned og gribe bolden mellem venner og fjender i straffesparksfeltet og han virkede meget sikker i sine indgreb. Desuden havde han nogle meget finde udspark, som var velovervejede og ramte præcist til medspillerne.
15.09.2007 - Turneringskamp mod Blovstrød IF Vi havde lidt svært ved at stille hold denne lørdag, men med hjælp fra '96 holdet ved Anders og Jakob drog vi 8 spillere af sted til Blovstrød. I første halvleg var heldet med Blovstrød. De fik fumlet bolden ind helt tæt på mål flere gange og vi kom bagud med 4-1. Med 3 mål bagud måtte vi sætte en ekstra mand på banen, som dog hurtig måtte trækkes ud igen, da vi udlignede til 4-2, som også blev resultatet til halvleg. FC Jonstrup spillede ok, men manglede det sidste for at få overtaget. "Pep talk" og opfordring til at gå lidt mere til den og kæmpe mere for bolden gav pote. FC Jonstrup sprang på banen til 2. halvleg fuld af gejst og kæmpede sig op til 5-5 og i de sidste minutter kom der endnu 2 mål ind til slutresultatet 5-7 til FC Jonstrup. En flot præstation. Drengene skrålede igennem med kampråbet - "Hvem var det der vandt i dag…". En meget spændende kamp og flot fodbold fra FC Jonstrup. Spiloppen gik til Tobias som leverede flot midtbanespil med præcise afleveringer, gode tacklinger, flot sammenspil på midtbanen og oplæg til angrebet.
13.09.2007 - Turneringskamp mod BSV FC Jonstrup fik en rigtig god start og scorede indenfor det første minut. BSV udlignede kort efter til 1-1. FC Jonstrup havde gode chancer, men det var BSV som fik bolden i kassen. FC Jonstrup gik til halvleg med 2-1. Der var absolut mulighed for en sejr, men flere spillere var ikke super oplagte, og lidt sløve i optrækket denne dag. Jonstrupdrengen havde haft svømning i skolen, som måske havde tappet lidt af energien. I anden halvleg kom vi bagefter med 3 mål og fik en ekstra spiller på banen. Vi fik hentet noget af det tabte og kampen endte med et resultat på 5-3 til BSV. Spilloppen gik til Malthe som kæmpede bravt for sagen. Malthe havde overblikket og energien denne dag og var god til at bruge den til at hjælpe på hele banen hvor det kneb. Malthe var flere gang, fra sin angrebsposition, oppe og hjælpe i forsvaret.
28.08.07 - Turneringskamp mod Hareskov IF Jonstrup lagde godt ud og var opsat på at vinde kampen mod Hareskov. I første halvleg så det da også godt ud, da stillingen på et tidspunkt var 3-1 til os. I modsætning til tidligere kampe gik det desværre lidt ned ad bakke i anden halvleg. På trods af at Jonstrup kæmpede godt, gav vi desværre nok lidt for meget plads til Hareskov på midtbanen. Kampen endte 8-3 til Hareskov. Trods nederlaget var det dejligt at se, hvordan spillerne fra Jonstrup som sædvanligt kæmpede til det sidste! Spiloppen gik til Sebastian for flot arbejde i forsvaret.
15.08.2007 - Træningskamp mod Ballerup IF. FC Jonstrup var inviteret til træningskamp mod BIF inden efterårssæsonen starter og kampen blev spillet i Ballerup onsdag aften. FC Jonstrup kunne stille med 7 spillere, som drog afsted mod Ballerup Idrætspark, hvor de blev mødt af 13 Ballerup spillere ! Det var med en forventning om, at blive løbet godt trætte, at FC Jonstrup gik på banen og de medrejsende FC Jonstrup supportere havde bange anelser om et større nederlag. Men de 7 friske spillere (Kristian D, Jens, Matthias, Tobias, Sebastian, Malthe og Jesper) ville det anderledes. De spillede en fantastisk flot kamp, med godt gennemspillede angreb, solidt forsvarsspil og en enorm vilje til, at kæmpe fra første til sidste fløjt. Det resulterede i en 2-0 føring til FC Jonstrup ved halvleg. Ballerup skiftede en hel del ud, men FC Jonstrup blev ved med, at holde dampen oppe og i anden halvleg var der kun et hold på banen. FC Jonstrup skabte et væld af chancer, det kom der 3 mål ud af, så det blev til en 5-0 sejr, som var fuldt fortjent efter den meget store indsats. Spiloppen var svær, at uddele, da alle leverede en stor indsats. Der var meget rosende ord til alle, men specielt til Jens som viste fremgang efter sommerferien. Spiloppen gik dog til Tobias, for sin fine spilforståelse hvor - han på flotteste vis forstod, at tackle, holde på bolden, aflevere, drible og afslutte på de helt rigtige tidspunkter.
Sæson referat (forår 2007)
Forårssæsonen var første sæson hvor vi, som følge af en stor tilgang til holdet, kunne tilmelde både et '96 og et '97 hold til SBU turneringen.
Vi vidste at det ville blive knebent med antallet af spillere specielt på '96 holdet, men '97 holdet har været mere end villige til at hjælpe med en spiller i ny og næ.
Kem kom med som træner, hvilket gav en saltvandsinsprøjtning til træningen og gjorde at vi kunne intensivere træningen til to gange om ugen udover kampe. Dette har betydet, at drengene i forårssæsonen har fået spillet langt mere fodbold end tidligere sæsoner og har tilbragt meget lidt tid på sidelinen.
Kampmæssigt har det været en hård sæson for begge hold med kun én vundet kamp til hvert hold, samt en uafgjort til '97erne. Dog fik '97 scoret 24 mål og '96 holdet ikke mindre end 33 mål i de 8 kampe holdene spillede og de fleste kampe har været både spændende og underholdende. På trods af mange tabte kampe har der været dejligt at se en ukuelig gejst, fightervilje og spilleglæden hos drengene.
En stor tak for opbakningen fra forældre med kørsel, "Hygge efter kampen" mm. En speciel tak til Betina som webmaster for hjemmesiden og Jesper og Lars som dommer til hjemmekampe.
Se tidligere sæsoner her:
2006 efterår
2006 forår
2005 efterår
Kamp referater forår 2007
U10 Inden fcjonstrup.be's udsendte nåede frem til kampen 5 minutter efter kick off, den 20.06.07, var stillingen allerede 2 - 0. Men denne gang var det FC Jonstrup som var foran og ikke modstanderne som det er sket en del gang i denne sæson. Det blev en yderst spændende og flot spillet kamp. Begge hold gik frisk til sagen og FC Jonstrup drengene havde en kampgejst der ikke er set længe, de ville vinde den sidste kamp. Men et par uheldige mål til Stenløse, gjorde at stillingen pludselig var 2 - 2 og kampen vippede lidt til Stenløses side. Men Simon lavede et super flot mål til 3 -2 og så troede tilskuerne, at nu var den hjemme. Lidt uopmærksomhed bagude og så stod den på 2 minutter lige pludselig 3 - 4 til Stenløse. Men så viste FC Jonstrup noget af det de kan når de vil; fight. Der blev kæmpet om hver en bold og kort før tid lavede Malthe sit 3. mål i kampen til slutstillingen 4 - 4. Kampen blev fløjet af og der lød et fortjent kæmpe bilfald fra begge holds tilskuere, de havde fået en flot kamp at gå på sommerferie på. Spilop'en gik til Kristian, for en fantasktisk målmandspræstation i 1. halvleg, med mange flotte redninger og indgreb i spillet på de helt rigtige tidspunkter. I 2. halvleg fightede han flot som markspiller, flere tilskuere bemærkede at man kunne se hans kampvilje lyse ud af øjnene.
Kampen mod Måløv den 14.06.07 blev meget spændende og underholdende for både spillere og tilskuere. FC Jonstrup varmede op med 'nulte halvleg' for, at være klar til kampen fra start, men et par 'uheld' nede bag i resulterede i et par hurtige Måløv mål. Men FC Jonstrup drengene gik til den og kæmpede sig ind i kamen, men var bagud 1-3 ved halvleg, selv chancerne for flere mål var der. Anden halvleg var en 'klassisk' FC Jonstrup halvleg, og der blev fightet godt for sagen. Selv om de kom bagud 1-4 holdt de dampen oppe og kom fortjent igen og kom op på 3-4, og havde kampen vare 5 minutter mere, var udligningen kommet, for FC Jonstrup sad på anden halvleg. Spil'oppen gik til Sebastian for meget flot spilforståelse og hjælpende tilråb til sine holdkammerater, en rigtig 'teamplayer' (det kan far eller mor lige forklare hvad er ;o))
Kampen mod Ølstykke 06.06.07 blev tabt 2 -5 efter en kamp hvor FC Jonstrup manglede lidt gnist og fight. Kamp billedet var det kendte, første halvleg var ikke så god (0-3), mens anden halvleg var noget bedre (2-2). Der var meget flot spil og gode målchancer, men sæsonens mange nederlag er måske ved, at sætte sine spor, det er som drengene ikke rigtigt tror på deres egne evner. Trænerne har en opgave med, at få spillernes selvtillid på plads igen, for på en 'almindelig kampdag' havde vi været i stand til at spille lige op med Ølstykke, og måske slå dem. Spil'oppen gik til Malthe, for at gå forrest med en flot fighter indsats, han viste de andre hvad det vil sige, at kæmpe hele tiden og Malthe viste det både som angriber og forsvarer.
Det var en meget underholdende og flot fodboldkamp 24.05.07, hvor '97erne mødte Jyllinge, i den udsatte kamp fra 16.05. Begge hold gik frisk til sagen og leverede 9 mål, fordelt med 6 til Jyllinge og 3 til Jonstrup. Endnu en gang havde supporterne en hård dag på sidelinien, Jonstrup havde mange chancer, skud på stolperne og overliggeren, lang skud og chancer inde foran mål, men fik kun 3 mål ud af det. Men med det gå på mod og lyst til, at prøve at lave mål, så skal det nok komme - bare klø på. Spilop'en gik til Tobias, som leverede en kæmpe indsats og et stort stykke arbejde på midtbanen, selv om det var hans tredie kamp på tre dage. Flot overblik og mange gode afleveringer - og ikke mindst forsøg på mål.
Kampen den 22.05.07 mod ORI-Fodbold endte 5-4 til modstanderen.
Kampen den 09.05.07 mod Skibby blev tabt med 3-1. Var spillerne trætte efter den lange køretur, eller hvad skete der i første halvleg ? Hvor var den flotte fightervilje fra forrige kamp blevet af ? FC Jonstrup blev blæst ud af banen og var slet ikke med i kampen og gik til pausen bagud 0-2, selv om Skibby havde chancer til mange flere mål. Godt målmandsspil fra Jonathan. Skibby var bare bedre og det er ingen skam at tabe til et bedre hold, bare man ved man har ydet sit bedste. Det gjorde FC Jonstrup så til gengæld i anden halvleg og de kom mere med i kampen og havde mange fine opspil og fik lukket af i forsvaret. Anden halvleg sluttede 1-1, resultatet af en flot koncentreret indsats, som med lidt held kunne have givet et mål eller to mere. Spil'oppen gik til Matthias for en flot fighter indsats, hvor han hele tiden kæmpede både når der skulle angribes og forsvares. Samtidig havde han mange flotte afleveringer og afslutninger på mål.
Der var set frem til kampen mod Farum BK den 02.05.07 med en vis frygt, efter de havde slået '96erne med 12-5, men på en eller anden måde havde det resultat motiveret '97erne til at gå ekstra til den. De kæmpede som besatte, den flotteste holdindsats i lang tid, hvor alle kæmpede for holdet og hjalp hinanden.
Selv om en 2-0 føring blev sat over styr til 2-3 ved halvleg, kom drengene godt igen og vandt med 5-4, efter at have været foran 5-3.
Kanon fightervilje!
Der var stor ros til alle spillerne for den flotte indsats, hvor der muligvis blev sat ny rekord i løbepensum for hele holdet.
Kristian D fik Spil'open for en flot indsats i forsvaret hvor han viste stort overblik og flot teknik, samt en stor indsats som målmand i 2. halvleg hvor han læste spillet meget fint.
Kampen den 23.04.07 endte desværre med et nederlag på 6-2 til Skævinge. Kampen var 97érnes første uden hjælp af 96érne, og drengene kæmpede godt, men heldet var ikke på vores side. Spil'oppen gik til Lasse.
U11
Sæsonens sidste kamp den 23.06.07 foregik i varmt solskinsvejr på Gladsaxe Stadion, så det var godt der var to udskiftere. Det blev en udmærket kamp fra FC Jonstrups side, der blev skabt mange gode chancer og vist fint fodboldspil. Desværre ville bolden ikke ind og FC Jonstrup måtte nøjes med et mål, men det blev fejret som om det var kampens eneste. Flot vilje til, at forsøge hele tiden gav resultat ca. 10 min før tid - det viste den gode indstilling på holdet, at de ikke gav op selv om det blev 1 - 8. Det var noget trænerne lagde mærke til og satte stor pris på. Mange flotte præstationer fra spillerne i forårsæsonens sidste kamp, gjorde det svært for trænerne at finde en som gjorde det bedre end normalt. Men Jonas viste i sin debut, at han sagtens kan spille med på holdet og han gik til den med krum hals og kæmpede flot, samtidig med at han var meget med i spillet og fik lavet mange gode afleveringe. Han var endda lige ved at få scoret. Velkommen til Jonas
Man må sige at vejret og kampgejsten var med os den 08.06.07 mod Virum-Sorgenfri BK, heldigvis! I store træk var det en mild rodet affære - Trods ihærdig indsats med at få spillere til kampen, på dagen, lykkedes det os "kun" at opstøve 7 spillere til aftalte mødetidspunkt i klubben (4 stk. '96 og 3 stk. '97) ... Kenneth og jeg var på "herrens mark" - skulle vi drage i "krig" underbemandet? Vi kaldte til samråd, og med gejst og vilje fra ungerne, trods "manglende" spillere og en meget varm eftermiddag .. drog vi afsted i kamp! Det var selvsagt, at Jonstrup ikke kunne yde det optimale med blot 7 spillere på banen, og det tog ikke mange minutter før vi var bagud med 1-4 ... Og her bør vi takke Lyngby for deres retfærdighedspolitik, for uden den havde vort hold sikkert modtaget en ordentlig afklapsning .. Lyngby stillede nemlig et par af deres "overskydende" spillere til rådighed for os - så vi spillede 8 mod 10 i 50 minutter, i stedet for 7 mod 10! Dette gav lidt ekstra sjov på plænen for ALLE, og vi hev et beskedet nederlag hjem på kun 5-6! Drengene var MEGET trætte efter kampen, men humøret var i top som altid - Spilop-bamsen gik til Samuel, men samtlige drengene kunne have løbet med dette eftertragtet trofæ, på dagen!
Der manglede 3 '96ere til kampen, så der var hentet lidt hjælp fra '97erne til kampen mod Bagsværd den 30.05.07. Denne gang stillede FC Jonstrup med 10 spillere, så vi evt kunne få en ekstra spiller på banen hvis vi kom bagud med 3 mål ! Sidste uges kamp var rystet af og der blev gået til den, i en meget velspillet og spændende kamp, hvor der ikke blev brug for at være 8 på banen. Kampen bølgede frem og tilbage og der var mange chancer til begge hold. Stolperne var med FC Jonstrup for en gangs skyld, og Samuel stod en brandkamp med mange flotte redninger og indgreb, ikke mindst hans enhånds redning i 1. halvleg var fantastisk. Kampen endte dog med et 3 - 4 nederlag. I den modsatte ende er Jespers kanon drøn af et mål lige en bemærkning værd, fra en meget spids vinkel bankede han bolden ind via den modsatte stolpe, så det kunne høres over det meste af Jonstrup. Det er meget sjældent, at Spil'oppen går til den samme spiller to kampe i træk, men det gjorde den altså efter kampen mod Bagsværd. Mikkel har vist så meget fremgang, at han endnu en gang overgik sig selv. Denne gang lagde trænerne specielt mærke til, at Mikkel hele tiden kæmpede for at vinde bolden og fulgte op og pressede når det var nødvendigt og dækkede op når der var mere behov for det. Flot fodboldforståelse.
Desværre var vi til kampen den 23.05.07 ramt af nogle udeblivelser fra kampen (manglende afbud), så vi var kun 6 spillere klar til afgang 10 minutter efter det planlagte tidspunkt. Det lykkedes af få en ekstra '97er med, så vi lige var 7 spillere. Selve resultatet (0-24) er ikke det væsentlige at skrive om, det er der imod det utroligt dejlige humør spillerne havde under og efter kampen. Der var ingen sure miner eller opgivende attituder, der var grin, pjat, god fight og en hel del godt spil. Det var det trænerne lagde mest mærke til - og var meget stolte over på spillernes vegne efter kampen, FC Jonstrup spillerne virkede som de havde det sjovest efter kampen. Blandt de godt kæmpende spillere - og ikke mindst målmand Anders - gik Spil'oppen til Mikkel D, som ydede en stor præstation i forsvaret, men stort overblik, gode taklinger, hovedstød (!) og gode afleveringer ud af farezonen..
Kampen den 16.05.07 mod Glostrup endte 11-4 til modstanderen.
Kampen d. 30.04.07 var en stor succes for '96 holdet med en sejr på 5-11 på udebane mod Holte. Efter at være bagud med 3-0 midt i 1. halvleg, trods mange gode chancer, kom Jonstrup stærkt igen og vi gik til pause med 4-4. I anden halv overtog Jonstrup helt spillet. De mange mål fik desværre tårerne frem hos Holtes målmand, som måtte trøstes. Et super flot forsvarsspil gjorde, at Holte kun fik ét mål ind i 2. halvleg. Spil'oppen gik til Andreas for suveræn aktiv opdækning og opmærksomhed i forsvaret.
Første kamp for 96érne blev spillet torsdag den 26.04.07 mod Farum. Alle var mødet op til kampen og de blev suppleret med to 97ére, så der var 10 FC Jonstrup spillere med, sammen med en solid forældreopbakning. Drengene skulle lige finde tilrette på ’det nye hold’ og kom desværre ret hurtigt bagud. Men de viste fin holdmoral og kæmpede sig lidt ind i kampen igen og fik scoret 5 mål.
På trods af en flot indsats på alle pladser, fik Farum scoret 12 mål, men de fine takter specielt i 2. halvleg lover godt for de kommende kampe.
Det var svært, at finde den som skulle have Spil’oppen, da alle ydede en stor indsats, men den gik til Mikkel Drejer for en flot og modig indsats, specielt i forsvaret.
Sommerland Sjælland Cup 2007 - referat
16. juni - 96´erne Vi var heldigvis syv spillere, fire ´96ere og tre ´97ere, så vi kunne stille et hold til dagens cup. Det var tre svære kampe at komme igennem, da holdet endnu ikke er helt sammenspillet - og så regnede det!! Men vores hold gjorde en stor og flot indsats, og alle kæmpede bravt på trods af det meget våde vejr. Vi tabte desværre alle tre kampe, men vores modstandere fik nogle heldige mål, på trods af at Anders var en forrygende målmand for vores hold - flot kæmpet! Efter fire timer i silende regn, valgte alle spillere med følge at tage direkte hjem fra stadion. Medaljerne bliver sendt til klubben og overrakt ved en senere lejlighed.
10. juni - 97érne Se billeder fra en dag i solskin.
Store FSN Dag 01.04.2007 i Farum Park Alle FC Jonstrups medlemmer var inviteret til Store FSN Dag til kampen mod Viborg.
Store FSN Dag samlede alle samarbejdsklubberne i FSN samarbejdet og FC Jonstrup var også repræsenteret.
En af spillerne – Andreas Milsgaard – var maskot ved kampen, sammen med op i mod 30 andre børn i årgang 2000 fra samarbejdsklubberne. Han løb ind på banen sammen med nr 23 – Daniel Jensen
De FC Jonstrup spillere som var med fik alle udleveret en rød FCN trøje, så hele B tribunen var besat af samarbejdsklubberne klædt i rødt. Et flot syn.
Læs mere og se billeder her.
|